Lige en lille epilog, der kan fortælle at vi nåede Snejbjerg i nat omkring kl. 01.00 efter en lang rejsedag på 26 timer. Alt gik fint – selv om der var stress på i Heathrow. Vi havde omkring 25 minutter fra vi landede til gaten lukkede til vores næste fly til København. Var det ikke fordi at en British Airways ansat kunne hjælpe os ind i diverse fastlanes med security og paskontrol var det aldrig gået. Vi nåede det lige akkurat – heldigvis var afgangen til København fra samme terminal – ellers sad vi nok i London endnu.
Så hurtig gik det, at de ikke nåede at få vores bagage med, så vi havde ikke meget bagage med hjem i toget. Lige nu er jeg efter en halv time “plimme, limme, lim…no 4 i køen….” til at få en opdatering om vores bagage.
Ligesom det har været en dejlig tur, så er det jo skønt at være tilbage i Danmark igen – og Lisbeth er ved købmanden for at købe leverpostej og rugbrød til frokost…:)
Så sidder jeg her og skriver for sidste gang i Canada. Vi sidder på et billigt Super8 motel i Calgary – og venter vel nok dybest set på at tiden går. Vi flyver i aften – og har fået forlænget vores checkud tid til kl 14 – så skal vi finde noget at spise, aflevere bilen – og så står den på ventetid i lufthavnen inden vi flyver 21.30. Kl 00.41 (natten mellem den 4. og 5.) skulle vi så være tilbage på Herning Banegård – inden en taxa forhåbentlig kan bringe os hjem igen.
Landskabet har unægtelig skiftet karakter – GPSén melder at vi skal dreje til venstre om 52 kilometer og det føles som om at man sagtens kan se vejen derude i horisonen – for vi har da i den grad ramt præieren (og dagens lydtapet leveres af “Venter på far” – “Din hund har lavet en lort på mit fortov”).
Og da vi kommer ind i det svalende kølige Royal Tyrrell Museum (der er 32 grader udenfor) kommer vi for alvor på en tidsrejse – hvor de på fantastisk vis har genskabt fundene – og herinde er det den ægte vare – og Tobias har glædet sig til denne dag siden vi tog hjemmefra – her er chancen for at gå imellem masser af dinosaur-arter og fornemme størrelse. De ekstra opsparede penge hjemmefra får Tobias brugt på tre dino-æg og muligheden for at udgrave sin egen dinosaurus som han kan bygge.
Nedtællingen fortsætter – mandag er det hjemrejse – imorgen er der ingen planer….
Idag nåede vi så Calgary – samme by som vi flyver fra på mandag.
Vi bor på Country Inn i de næste to overnatninger – inden vi flytter små syv kilometer til et motel vi bestilte hjemmefra.
Lige nu sidder jeg i vores premium deluxe treplans “værelse” på Hidden Ridge Lodge – uden mus tror jeg – vi er blevet opgraderet her på vores sidste dag inden vi kører videre imorgen mod Calgary.
Vejret har skiftet karakter siden vi returnerede fra byen – lige nu regner det en del og vi samler mod til at løbe til bussen her om et kort øjeblik. Der hører nemlig gratis buskort med til overnatningerne – og så slipper man for at finde en P-plads i byen – hvilket er ganske rart! Bussen nåede vi dog ikke – så bilen måtte frem og sulten stilles – nu er der lånt dvd-film i receptionen som drengene sidder og ser – Camilla har været nede og aftenbade i poolen og Frederik vandt den sidste ekstra is i kortspil….
Idag var vi i Banff Upper Hot Springs – de varme kilder er der jo en del af fordelt rundt i Canada – og vi har snakket om at vi da skulle prøve et af dem – så det blev idag. En stor pool med knap 40 grader i et gammelt badehus fra 30érne – hot springs har været brugt i generationer – og med en ryg der driller lidt var det dejligt at slappe af i det varme vand.
Vi havde egentlig tænkt at skulle ned i byen bagefter, men Frederik fandt en folder om Dinner-show i Canmore – en lille halv times kørsel herfra.
Fem retters menu med masser af underholdning, sketches, sang og andet godt i showet Canada eh.
Det blev til en rigtig hyggelig aften – hvor skuespillerne både var tjenere og medvirkende – vi fik hørt masser af canadisk musik og jokes og vi gjorde vores til at skuespilleren, der betjente os ikke skulle vaske op bagefter – det var nemlig den skuespiller med det bord, der hujede mindst der fik æren.
Så fyldt op af godt humør og fem retter er vi nu tilbage og venter på en der skal komme forbi med en musefælde – Tobias spottede nemlig en mus der smuttede under komfuret. Seneste rapport er at musen er død og borte – Frederik var så venlig at bære den væk i en pose…
Et virkelig flot syn – og vi må sige at bortset fra moose – så har vi set alle de dyr vi kunne tænkte os – alt imens vi nyder den flotte udsigt sammen med horder af jordegern.
Vejret har også skiftet karakter – vi kører i byger af regn på vej nedad 
- men i opklarende vejr blir det tid til stop ved den flotte Lake Louise.
Nu har vi gjort stop ved Banff hvor vi bor på Hidden Ridge hvor vi i første omgang havde to overnatninger – men har valgt at blive en dag mere. Her er dejligt og byen ser hyggelig ud. De har så også været så venlige at opgradere os til et deluxe rum – det siger vi ikke nej til – faktisk skal vi den sidste nat flytte til ekstra deluxe….
I græsset så vi en coyte der lå og slikkede sol – og nu var vi klar med at give points i bilen til dem der så dyr – jordegern gav ingen point.
Vi fik hver vores position hvor vi kiggede efter – alt imens JR satte kursen opad mod en sø, hvor der kunne være gode muligheder for at se bjørn. Da vi nåede skovsøen så vi til gengæld en endnu flottere han-”elk” – og nogle små museagtige væsner – pica´s.
- og herefter gik turen hjemad. Vi var enige om at det havde været en fantastisk tur og fandt samtidig også ud af at vi havde været særligt heldige.
Normalt går turene afsted i store busser – og rent faktisk var efterspørgslen så stor idag, at der var to busser afsted – og JR var kaldt ind fra sin fridag for at tage sig af de sidste tre familier, som så endte med at blive til en – nemlig os….Pyt så med at vi ikke fik set bjørn, sagde vi til hinanden da vi sagde farvel til JR her ved hotellet.
Ved indkørslen var der blinkende lygter og en stimlen sammen af mennesker ude på vejen. Vi gik videre mod vores hoteldør – og tænkte at vi ikke lige havde lyst til at komme tæt på en ulykke, som det sikkert var – lige indtil kort før vores dør, hvor vi kunne se at der også her på P-pladsen ved vores bil holdt parkbetjente med deres biler – og også her var der mange mennesker – vi fulgte deres pegende fingre og fik oppe i træet øje på…..ja, en bjørn.
En treårig bjørn der havde forvildet sig op i trætoppen og nu venter man så på, at den får lyst til at komme ned. Jeg kan rent faktisk se menneskemylderet her fra vores vindue, mens jeg skriver. Det må da siges at være en usædvanlig afslutning på en safari! Nå ja lige mens jeg skrev de sidste linier kravlede bjørnen ned, så jeg skulle lige ud og filme lidt – men der var så kommet så mange mennesker, at den valgte at kravle endnu højere op bagefter. Så der sidder den nu – og så skal jeg da lige huske at nævne at billederne her på bloggen leveres af Camilla, Tobias, Frederik og Lisbeth.
Vi kørte for alvor ind i Rocky Mountains idag, da vi enterede Banff og Jasper National Park og The Icefield Parkway. 230 km vej jeg virkelig har glædet mig til at køre på, fordi jeg bare har hørt at landskabet konstant betager og forandres. Det er rigtigt bjerglandskab – og selv vejret forandrede sig fra småregn da vi kørte de første kilometer, til fuld sol. 
Der var flotte skyer på himlen der skabte et forunderligt lys som netop gjorde bjerge, søer og gletchere magiske, mens vi kørte forbi.
Ellers blev det til flere stop undervejs, hvor udsigten bare gjorde, at vi måtte ud at kigge inden vi nåede Jasper her sidst på eftermiddagen. Her bor vi på et af Jaspers ældste hoteller: Marmot Lodge som mangler lidt aircondition, men vi har da fundet en blæser på hylden, og de har en dejlig pool.
